Vi har tidligere skrevet en artikel om HideMyAss PRO VPN. Som vi dengang anbefalte, men nu vil vi lige give jer endnu et alternativ.

Alternativet hedder BeeVPN. BeeVPN har den fordel at det er en dansk udbyder. Priserne står på dansk, og er derfor lettere at forstå. Det har også den fordel at programmet er meget lettere, at bruge. Når det er installeret på computeren, starter det sammen med computeren, det tager ikke ret meget regnekraft fra computeren. Da jeg brugte HideMyAss Pro VPN, døjede jeg ofte med at programmet var for “tungt” at køre, computeren blev kort og godt langsom af at køre det. BeeVPN bruger et lille VPN program lavet af Cisco, og det fungerer bare rigtigt godt.

Når BeeVPN, er konfigureret er man også beskyttet af en firewall, det er også en service, HMA kunne mangle. Firewallen, hjælper med at beskytte din computer mod hackning.

Den sidste meget fine ting ved BeeVPN, er at du kan enable en funktion der hedder SeeAllTV, det har ikke ret meget med it-sikkerhed af gøre, som navnet siger, giver den jo kun mulighed for at se tv. Men det giver dig tilgengæld adgang til sider som hulu.com og netflix.com, disse sider er normalt blokeret i Danmark, men de er rigtig behaglige når man kan komme derind.

Men som sagt, det er bare et godt alternativ til HMA Pro VPN. Valget er helt op til jer. Personligt bruger jeg nu BeeVPN, og jeg er rigtig glad for dem, fremfor HMA.

EU’s CleanIT-projekt har til formål at bekæmpe terroristers internetbrug ved at komme med en række forslag, der kan implementeres. Officielt har folkene bag projektet udtalt, at de vil identificere konkrete problemer, som de herefter vil komme med løsningsforslag til.

Men et lækket dokument fra projektet viser nu, at CleanIT i stedet har flyttet fokus, og nu lægger op til, at internettet skal reguleres via internetudbyderne selv. Dette skal blandt andet ske ved, at politiet kan få internetudbyderne til at filtrere indhold fra internettet, uden man behøver følge de “mere arbejdskrævende og formelle procedurer” for dette, og at alt indhold, en person lægger på nettet, bliver maskinscannet for ulovligt materiale.

Planen lægger også op til nye love, der kan gøre det ulovligt for eksempel at linke til terroristhjemmesider på lige fod med det at lave hjemmesiderne. Et andet forslag nævner, at internetudbyderne kun må acceptere folks rigtige navne på nettet, så man ikke længere kan holde sig anonym.

To andre bemærkelsesværdige forslag er, at myndighederne skal kunne anmode sikkerhedscertifikater om at blive “nedgraderet”, sandsynligvis således at krypteret internettraffik kan overvåges, samt at dokumentet ligefrem foreslår, at brugen af sprog, som “misbrugsspecialister” ikke kan forstå, skal ulovliggørres eller endnu bedre gøres teknisk umuligt at bruge.

CleanIT har forsvaret sig med, at det lækkede dokument kun er forslag til diskussion. Side 1 af dokumentet kalder dog forslagene for “detaljerede anbefalinger”.

Kilde: Newz.dk

Når du bruger en computer, bliver du hele tiden og igen bedt om at oprette eller indtaste en adgangskode, eller password, som det hedder på engelsk.

Disse adgangskoder er naturligvis ikke lavet for at genere dig, næ de er lavet for at du kan have noget privatliv, og tit også for at passe på dig. Men hvad hjælper en adgangskode hvis du bruger koden “charlotte” til din email, din facebook, ja selv din netbank? Navnet på din hamster er heller ikke den sikreste løsning. Ligeså er jeg også sikker på at 1234 ikke er en helt uforudsigelig kombination af tal!

Men hvad skal du så skrive, et eller andet password skal du jo bruge, og du skal jo også kunne huske det, for at skrive det ned er jo heller ikke smart.

Hvordan du laver et sikkert password du kan huske

Et sikkert password skal helt bestå af:

• Tal
• Store bogstaver
• Små bogstaver
• Og specieltegn
• Helst over 14 tegn (på nogle websteder kan du ikke det)

Men passwordet Jklespm18t!OdkIkd! er da ikke til at huske, eller er det?
Når du skal lave et password er det bedst at finde på en sætning, som overstående, Jeg kan lave et sikkert password med 18 tegn! Og du kan IKKE knække det! Hvis du tager det første bogstav af alle ordende med store og små som skrevet bliver det tilJklespm18t!OdkIkd! hey, det var da nemt nok.

Men man må jo helst ikke bruge det samme password til alt…
Det er jo nok en ret dårlig idé at bruge det samme password til sin netbank, som til sin facebook.com. Der er også forskel på hvor godt de forskellige websteder passer på dit password, de fleste websteder, som fx StopCensur.dk krypter dine password med en kryptering, den mest almendelige til passwords er en MD5 kryptering, en MD5 kryptering gør at ordet “censur” ser sådan her ud “55683d3528f00ee238406474765a2abf”, så hvis en side der anvender MD5 kryptering bliver hacket kan hackeren ikke se dit password (med mindre du har lavet det for nemt, så kan han regne det ud) Men nogle sider anvender ikke nogle kryptering, og de sider der ikke bruger kryptering skal jo ikke have koden til din netbank? Okay, du ved jo så ikke hvilkede sider der bruger kryptering, derfor skal du bare sørge for at bruge forskellige koder til forskellige sider, det er også nemt nok.

Jaja, det kan du sagtens sige, skal jeg finde på et password til hver side, det har jeg da ikke en jordisk chance for at huske.
Jo, for det du gør, du laver et grundpassword som det du så først, fx. Jklespm18t!OdkIkd!så kan du i starten og i slutningen tilføje et bogstav, fx. kunne du på alle chat-sider putte et “c” i starten af dit password, for at indikere at det er til en chat-side, din email med et e osv. derefter smider du et bogstav bagpå, det kan være hvilket websted det er, fx. “f” for facebook.com, “g” for “gmail.com. Du kan også smide 2 bogstaver forrest og 2 bagerst, det er helt op til dig.

Så skulle du være i stand til at lave nogle gode stærke passwords!

Kan harddisk-kryptering omgås?

Absolut sikkerhed eksisterer ikke, og under de rette omstændigheder kan enhver form for kryptering knækkes eller omgås. Hvis en angriber ved hvor offeret bor og kan få fysisk adgang til vedkommendes PC, så er det utrolig svært at sikre sig. Derfor konkluderer nogle mennesker, at harddisk-kryptering ikke giver mening overfor myndigheder, som jo ved hvor man bor. Det påstås, at myndigheder kan få adgang til alt hvad man har liggende af data. Dette er ikke helt forkert, men konklusionen fortjener at få nogle ord med på vejen. Der er nemlig ting man kan gøre for at sikre sig, også overfor myndigheder.

Lad os se på et tænkt eksempel. Forestil dig at myndigheder ønsker at finde ud af, hvad der ligger på din PC.

Hvad kan myndighederne så gøre?

De kan konfiskere din PC. Normalt skal de først skaffe en dommerkendelse, men de kan også vælge at gøre det efterfølgende. Den slags dommerkendelser med tilbagevirkende kraft, bliver sjældent nægtet af domstolene. I alle tilfælde ved de formodentlig hvor du bor, og dermed hvor din PC sandsynligvis befinder sig, så de tager simpelthen ud og henter den den. Typisk vil de også konfiskere alle andre former for data-bærende enheder, såsom eksterne harddiske, USB-diske m.m. Mobiltelefoner bliver tappet for data på stedet. Dermed har de adgang til dine private data.

Hvad kan du så gøre?

Du kan kryptere din harddisk, f.eks. via vejledningen på denne hjemmeside. Hvis myndigheder banker på din dør, behøver du bare at trække strømstikket til din PC ud af stikkontakten, for at være sikret. Så bliver det et simpelt spørgsmål om, hvorvidt de kan få fat på dit password. De kan benytte brute force angreb hvor en hurtig computer forsøger alle tænkelige passwords i håb om at finde det rigtige. Men hvis dit password er stærkt nok, så kommer de ingen vegne med den metode. Dine private data er dermed sikret.

Hvad kan myndighederne så gøre?

Hvis de allerede har konfiskeret din PC, og til deres overraskelse opdaget, at du har krypteret den med et tilstrækkelig stærkt password, så kan de faktisk intet stille op. Der er altid teoretiske muligheder, men i dette tilfælde er de så teoretiske, at vi i praksis kan holde dem udenfor betragtning. Men lad os forestille os, at det her er en James Bond film, og at du igennem et stykke tid er blevet overvåget. Din telefon er blevet aflyttet, og alt hvad du foretager dig ukrypteret over internettet er blevet gennemset. Hvis du på et tidspunkt har nævnt i telefonen eller via internettet, at du har krypteret din harddisk, så ved myndighederne det. Det ændrer situationen! De ved nu, at det næppe nytter noget at konfiskere din harddisk på almindelig vis. Måske stopper de her, da det nu vil være for ressourcekrævende for dem at gå videre. Men hvis de for alvor er interesseret i dine data, og da de nu ved din harddisk er krypteret, vil de forsøge at få fat på dit password. Først derefter vil de konfiskere din PC. Så har de passwordet til din harddisk, og dermed adgang til dine data.

Teoretisk set kan myndighederne få fat på dit password på utallige måder. Nogle metoder er simple, andre højteknologiske. De fleste af dem har dog det til fælles, at de kræver nogle specifikke omstændigheder eller forhold, som sætter begrænsninger for deres praktiske anvendelse. En del af det tekniske udstyr kan også være dyrt. Derfor er nogle metoder sandsynligvis mere udbredte i praksis end andre. En såkaldt hardware keylogger er både forholdsvis billig, og meget enkel at anvende. Jeg anser hardware keylogger-metoden for at være blandt de mest sandsynlige, myndigheder kan tænkes at anvende i denne situation, så den vil jeg tage udgangspunkt i, for eksemplets skyld. Du kan læse mere om de forskellige typer hardware keyloggere her. Og du kan læse om et konkret eksempel på myndigheders brug af hardware keyloggere her.

Men husk på det kun er én ud af mange andre metoder at opfange passwords med. Skulle der blive anvendt andre metoder, så er princippet dog oftest det samme. Hvis vi ser bort fra nogle højteknologiske, halv-teoretiske og dyre metoder, så kræves der fysisk adgang til den pågældende PC, eller rummet umiddelbart omkring den, og passwordet skal opfanges før PC’en konfiskeres.
For at få fysisk adgang til din PC uden du opdager det, skal myndighederne finde ud af, hvornår du er væk hjemmefra. Overvågning fra en bil der holder på den anden side af gaden er en mulighed, telefonaflytning en anden. Derefter skal de have adgang til din lejlighed og dermed din PC. Og de skal helst gøre det uden du efterfølgende ved de har været der. Så tilslutter de ganske enkelt keyloggeren til din PC. Det er faktisk utrolig enkelt og behøver ikke tage lang tid. Hvis det er en internt placeret keylogger, vil den ikke umiddelbart være til at se, og de fleste der alligevel ser den sidde indeni computeren, vil sandsynligvis tro den altid har været der. Fra nu af vil ALT hvad du indtaster blive opfanget og gemt i keyloggeren, inklusive passwords!
Når der er gået et passende stykke tid, og myndighederne gætter på du må have indtastet dit password, vil de komme og konfiskere harddisken. I keyloggeren ligger dit password gemt, så nu er harddisk-krypteringen ikke til nogen hjælp. Igen har de adgang til alle dine private data!

Hvad kan du så gøre?

<p

Hvad du kan gøre er, at opbevare dine følsomme data på en krypteret bærbar PC som du altid har med dig. Der findes også interne hardware keyloggere til bærbare PC’er, men hvordan skal de tilslutte sådan en, uden du bemærker det, hvis du altid har din PC med dig? Det lader sig ikke umiddelbart gøre, og igen er dine data sikret.

Hvad kan myndighederne så gøre?

Der er stadig mange forskellige muligheder for at opfange dit password, selv fra en krypteret bærbar PC, men de er forholdsvis teoretiske. I en tilpas fantasifuld James Bond film skal det nok lykkes, men i virkelighedens verden er sandsynligheden for det næppe overvældende stor. Jeg vil mene myndigheder får utrolig svært ved at trænge ind på en PC, hvis den er krypteret og man har den med sig overalt. Dog bør man også sikre sig imod målrettede hackere samt have godt styr på den generelle IT-sikkerhed. Det er en kendt sag at PET ikke afholder sig fra brugen af malware til at overvåge folk.

Konklusion
Hvorvidt myndigheder kan trænge ind på en given PC, afhænger af, hvor langt de er villig til at gå, og hvor langt PC’ens ejer er villig til at gå for, at forhindre det. Man kan aldrig sikre en PC 100%, men med harddisk-kryptering, evt. af en bærbar PC man altid har med sig, kan man komme ganske tæt på. Spørgsmålet er kun, om det er tiden og besværet værd.

Privacydefence.org

Hvad vil det sige at kryptere sin harddisk?

Hvis uvedkommende får fysisk adgang til din PC, nytter det ikke noget at have sikret sig imod hackere, eller at kommunikere krypteret i e-mails og lignende. Alle de data du har adgang til når du sidder ved din PC, kan enhver anden der sidder ved din PC også få adgang til. Data du har slettet kan i nogle tilfælde gendannes lang tid efter de er slettet. Og ofte gemmes der kopier af dokumenter og billeder m.m. rundt omkring på harddisken, hvor man ikke aner at de ligger. Dette gør sig gældende i de fleste styresystemer, ikke kun Windows. Indbrudstyve der stjæler computeren, har adgang til alle ens data, og det samme har myndigheder der konfiskerer den. Som modtræk til dette kan man kryptere sine data.

Det kan man gøre på flere måder. En almindelig metode er, at udvælge de filer der indeholder følsomme oplysninger, og kryptere netop dem. En anden almindelig metode er, at oprette et område på harddisken, som man krypterer. Det kan være en fil der kan indeholder andre filer, en partition på harddisken, eller et eksternt drev. Derefter kan man lægge alle de filer man ønsker at kryptere, over i dette krypterede område af harddisken.
Begge metoder indeholder hver deres fordele, men de har også en ulempe. Windows har det som nævnt med, at smide om sig med oplysninger på harddisken. Man kan let risikere, at en fil der egentlig skulle have været krypteret, alligevel har en ukrypteret kopi liggende et eller andet sted. I værste fald kan en kopi af ens password ligefrem være blevet gemt et sted. Og dygtige folk ved hvordan de skal søge en harddisk igennem efter netop den slags. At benytte den almindelige Windows-login med brugernavn og adgangskode giver ikke nogen større sikkerhed, og kan omgås rimelig enkelt. Det vil vi forklare senere i en anden artikel hvordan man gør. Derudover er det forholdsvis nemt for enhver med fysisk adgang til PC’en, at installere spionprogrammer. Derefter kan alt der indtastes, inklusive passwords, opfanges og sendes via internettet.

Det man kan gøre er, at kryptere HELE harddisken. Derved er det ikke muligt ved et uheld, at gemme noget ukrypteret. ALT gemmes krypteret, helt automatisk. Og da der kræves en adgangskode for overhovedet at starte styresystemet, er det heller ikke muligt for indbrudstyve eller andre, at installere spionprogrammer.

Som al anden sikkerhed kan selv fuld harddisk-kryptering under visse forudsætninger omgås. Absolut sikkerhed eksisterer ikke. Men denne type kryptering regnes for at være mere sikker end de andre, hvor man kun krypterer enkelte filer eller dele af harddisken.
Dybest set er det ret enkelt: Har man passwordet, kan man få adgang til de krypterede data. Har man det ikke, så kan man ikke få adgang. Det gælder så vidt vides for alle, lige fra tilfældige indbrudstyve, til de mest ressourcestærke efterretningstjenester i verden… forudsat passwordet er stærkt nok (det var det tilsyneladende i denne sag). Hvordan du vælger et sådant password, kan du læse i vejledningen.

Der findes flere programmer der kan anvendes til harddisk-kryptering. Et program der anbefales og roses alle vegne, TrueCrypt, er også hvad jeg anbefaler. Det lever op til omtrent alle krav man måtte have til et krypteringsprogram; det er gratis, open source, har krypteringsfunktioner til nærmest ethvert formål, er rimelig brugervenligt, og det er tilstrækkelig gammelt til, at man kan have tillid til det. Helt nye krypteringsprogrammer bør man generelt holde sig fra.

En fordel ved at kryptere hele sin harddisk er, at det derefter ikke er lige så nødvendigt, at taste sine passwords ind i programmer på PC’en, ved login på internettet, eller for at logge på Windows. Browsere og andre programmer kan ofte huske ens password hvis man ønsker det, og man behøver ikke at have password til sit Windows login. Dette anbefales dog, hvis du har din computer med dig rundt, da du så altid kan låse din computer ved at trykke “Windowstast + L”, så er din computer midlertidigt låst. Dette er dog ikke en ret sikker måde, men den holder de værste tosser væk et par minutter.

Denne vejledning vil guide dig igennem en fuld harddisk-kryptering med programmet TrueCrypt. Alle dine data på harddisken bliver krypteret! Det giver ikke kun den største sikkerhed, det er også en krypteringsmetode der er meget enkel at anvende. Din PC bliver ikke langsommere, og den vil udadtil fungere præcis som før. Den eneste synlige forskel vil være, at du skal taste dit password for at starte Windows.

Men vær advaret! Hvis du glemmer dit password, er der ingen hjælp at hente. Der er ingen bagdøre og ingen hjælpefunktioner der kan give dig (eller andre) adgang til harddisken, hvis passwordet først er væk. I den situation er dine data tabte, og du er nødt til at geninstallere Windows.

Intet er 100% sikkert, men dette er noget af det nærmeste man kan komme indenfor harddisk-kryptering. Kun hvis nogen får fat på dit password, og derefter har adgang til din PC, kan de få fat på dine data. Dog forudsat at du har valgt et tilstrækkelig stærkt password.

Vejledningen er tilegnet Windows XP, Vista og 7, både 32 og 64 bit. Du vil få brug for at brænde en CD-ROM, og det kan være en fordel at kunne udprinte.

Hvis du har flere harddiske tilsluttet skal du være opmærksom på, at det kun er din primære harddisk hvorfra Windows kører, der bliver krypteret. Det er normalt dit C-drev. Om du har flere partitioner er underordnet, for de bliver alle krypteret.
Med flere harddiske tilsluttet kan der være enkelte punkter i vejledningen, der ikke stemmer helt overens med hvad du ser, så dér må du læse og følge hvad der står på skærmen.
Dine øvrige harddiske kan du efterfølgende kryptere ved at åbne TrueCrypt og trykke på knappen Create Volume og vælge Encrypt a non-system partition/drive. Herefter er det bare at følge programmets anvisninger, men du kan altid kontakte mig hvis du har brug for hjælp.

Harddisk-krypteringen beskytter kun så længe din PC er slukket. Skulle du en dag få brug for at slukke den hurtigt, så kan du enten tage strømmen fra den, eller holde start-knappen inde i et par sekunder. Jeg gør det ved min bærbar computer at jeg piller batteriet ud, derefter kan jeg bare slukke på kontakten, så slukker min computer og min ekstern harddisk.

Forbered krypteringen

Har du husket at tage backup af alle vigtige data? Ellers bør du gøre det nu, inden du går i gang med vejledningen nedenfor.
StopCensur.dk tager ingen ansvar for hvis noget går galt. Det sker sjældent, men det kan gå galt.

1. Download TrueCrypt fra: www.truecrypt.org/downloads

2. Installer TrueCrypt og accepter alle standardindstillinger. Du vil blive spurgt om du vil læse en “Beginners Tutorial”. Det er ikke nødvendigt.

3. Start TrueCrypt og tryk Create Volume.

4. Vælg som på billedet og tryk Next.

5. Vælg som på billedet og tryk Next.

Et skjult styresystem er nu også ganske smart, det vil blive forklaret i en senere guide.

6. Vælg som på billedet og tryk Next.

7. Vælg som på billedet og tryk Next.

8. Vælg som på billedet og tryk Next.

9. Tryk Next.
Her vælger man hvilken krypteringsalgoritme der skal anvendes. Der er intet at gøre forkert, for de tre algoritmer TrueCrypt kan anvende, tilhører de mest anerkendte og gennemprøvede der findes. Man kan endda vælge at benytte en kombination af algoritmer, hvilket rent teoretisk kan være en sikkerhedsmæssig fordel. Det risikerer dog også at gøre ens PC en anelse langsommere, og det er samtidig så meget “security overkill” at jeg ikke vil anbefale det.
Nederst vælger man hvilken såkaldt “hash-algoritme” der skal anvendes. Igen spiller det ingen rolle hvad man vælger, for de tilhører alle de mest sikre der findes.

10. Vælg et stærkt password og tryk Next.
Styrken i dette password kan blive afgørende! Skulle nogen få fysisk adgang til din PC, og have det rette udstyr samt teknisk kunnen, kan de benytte brute force angreb. Det vil sige, at en hurtig computer forsøger alle tænkelige passwords, indtil det rigtige bliver fundet. Et svagt password bliver fundet på under et millisekund. Et stærkt password vil derimod tage så lang tid at knække med brute force angreb, at vi alle for længst er døde af alderdom inden det lykkes. Et stærkt password består af en tilfældig blanding af store bogstaver, små bogstaver, tal, og specialtegn. Tilfældigheden er vigtig. Hvis der er en form for system i dit password, så gør det ekstra langt. Og brug aldrig rigtige ord. TrueCrypt anbefaler mindst 21 tegn. For de fleste mennesker er dette lidt overdrevet, men hvis man vil være sikret imod brute force angreb fra selv de hurtigste supercomputere i verden, så skal man derop omkring.
Vil du vide mere om passwords og brute force angreb, så kan jeg anbefale følgende artikler:
www.schneier.com/essay-246.html
www.schneier.com/essay-148.html

11. Bevæg markøren rundt på skærmen så lang tid som muligt, og tryk Next. (TrueCrypt anbefaler at du flytter din mus så “tilfældigt” som muligt)

12. Tryk Next.

13. Tryk Next.

Brænd din TrueCrypt Rescue Disk

TrueCrypt gør meget for, at intet skal kunne gå galt under krypteringen. En af de ting der gøres er, at man skal brænde en CD, en såkaldt Rescue Disk. Efter krypteringen er der en ganske lille del af harddisken, hvor TrueCrypt har sin såkaldte bootloader liggende. Rent teoretisk kunne det ske, at denne del af harddisken blev beskadiget eller overskrevet med anden data. Det ville medføre, at styresystemet ikke kunne starte, at alle data ville være tabt, og at Windows skulle geninstalleres. For at undgå den situation, er man nødt til at brænde en Rescue Disk, der kan bruges til at starte Windows fra, hvis uheldet er ude. Faktisk tillader TrueCrypt slet ikke at man går videre, før den har checket, at ens Rescue Disk er blevet brændt korrekt. Man får sandsynligvis aldrig brug for den, men den er vigtig at gemme for alle tilfældes skyld. Og der er ikke umiddelbart nogen risiko forbundet med, hvis nogen får fat på den, for den kan kun bruges sammen med harddisken og det rigtige password.

1. Klik på linket Download CD/DVD recording software.
Hvis du bruger Windows 7 har du allerede et brænderprogram installeret og kan springe direkte til punkt 6. Brændingsprocessen vil ikke foregå helt som vist her, men er til gengæld meget nemmere.
Hvis du allerede har et brænderprogram der kan håndtere ISO-format, så kan du sagtens benytte det (funktionen kan også hedde “Brænd image” eller lignende). Hvis du gør det, kan du gå direkte til punkt 10 på denne side.

2. Tryk på linket til ISO Recorder.

3. Hvis du bruger Windows XP, så klik på ISORecorder V2. Hvis du bruger Vista eller 7, så klik på ISO Recorder V3.1.

4. Afhængig af dit valg ovenfor, vil du se et af nedenstående billeder. Hvad du skal vælge afhænger af om dit Windows er 32 eller 64 bit. Hvis du ikke ved det kan du undersøge det via instruktionerne på forrige side, eller du kan køre dette lille program.

Eller ved at trykke Windowsstast + Pause/Break

5. Installer programmet du lige har downloaded. Accepter alle standardindstillinger.

6. Sæt en brændbar CD-ROM i dit CD-ROM-drev.

7. Gå til din dokument-mappe og dobbeltklik på filen TrueCrypt Rescue Disk.iso.

8. Du skulle nu se nedenstående. Tryk Next.

9. Vent til du ser nedenstående. Hvis din CD-skuffe blev skubbet ud, så skub den ind igen. Tryk Finish.

10. Vend tilbage til TrueCrypt og tryk Next.

11. Hvis din TrueCrypt Rescue Disk er blevet korrekt brændt, vil du se nedenstående. Tag CD-ROM’en ud, navngiv den, og gem den et sikkert sted. Tryk Next.

Færdiggør krypteringen

1. Tryk Next.
Det er teoretisk muligt at genskabe de data der lå på en krypteret harddisk FØR den blev krypteret. Det kan man i TrueCrypt sikre sig imod, ved at anvende en såkaldt wipe-funktion. Jeg mener det normalt vil være unødvendigt, men hvis du alligevel vil benytte funktionen, så er “3-pass” metoden i alle tilfælde mere end rigeligt. Og du skal være klar over, at det kan tage flere timer at gennemføre. Der er tale om en meget teoretisk sikkerhedsrisiko ved ikke at benytte wipe-funktionen. Det er formodentlig kun ressourcestærke efterretningstjenester og lignende, der muligvis kan genskabe overskrevne data, og dermed se hvad der tidligere har ligget “under” krypteringen.

2. Tryk Test.

3. Jeg anbefaler at du trykker Print og udskriver dokumentet på skærmen. Tryk derefter OK.

4. VIGTIGT: Computeren skal nu genstartes for at teste om det hele virker, og om du kan dit password. Du vil ikke kunne se denne vejledning ved det næste punkt. Læs det derfor NU!
Når din PC er genstartet, skal du vende tilbage til vejledningen. Er du klar til at genstarte? Så tryk Ja.

5. Vent til du ser nedenstående. Tast dit password og tryk Enter.
Bemærk at din harddisk stadig ikke er krypteret. Dette er kun en test. Hvis du har glemt dit password kan du trykke Escape, altså den øverste venstre knap på keyboardet. Så vil din PC alligevel starte.

6. Vent til du ser nedenstående. Tryk Encrypt.

7. Jeg anbefaler at du trykker Print og udskriver dokumentet på skærmen. Tryk derefter OK.

8. Din harddisk bliver nu krypteret. Dette kan tage flere timer hvis du har en stor harddisk.

9. Vent til du ser nedenstående. Tryk OK.

10. Tryk Finish.

11. Højreklik på TrueCrypt-ikonet nede ved uret, og vælg Preferences…
Dette og næste punkt er ikke nødvendigt at følge. Den eneste fordel ved det er, at du slipper for at se det blå TrueCrypt-ikon som du alligevel ikke skal bruge til noget.

12. Fjern fluebenet ved Start TrueCrypt Background Task og tryk OK.

Din harddisk er nu krypteret. Den vil fortsat virke som den plejer, bortset fra, at du nu skal taste dit password for at Windows kan starte.

Husk altid at slukke din PC hvis der er fare for den falder i forkerte hænder.

Kilde: Privatliv.webs.com

Problemet med nemid

Problemet med NemID, er at ligeså snart du bruger det har det adgang til at gøre alt på din computer. Nøjagtig ligesom en trojansk hest. Det andet problem med nemid er at du ikke kan undvære det.

Det er i sig selv skide smart. Når den har adgang til alt på din harddisk, kan den installere keyloggere, og overvåge dig. Og læse alle dine data’er du har på din computer, der typisk kan give et indblik i alt hvad du har brugt din computer til siden sidst du formaterede den. Hvilkede sider du har besøgt, hvis du bruger outlook så også alle dine emails. Kort sagt, de har adgang til en hel del.

Men hvad kan man så gøre ved det?

Måden man kan beskytte sig mod den mulige fare ved nemid er ret simpel. Man bruger en anden computer. Man bruger en computer man kun bruger til det, og man bruger aldrig den computer til andet. På den måde får nemid ikke adgang til noget som helst af følsom karakter.

Men det er jo dyrt. Nej, for du kan lave en anden computer inde i din computer. Det hedder at man laver en Virtual computer. Når du så bruger din virtuelle computer, får den kun adgang til dens virtuelle harddisk, og det virtuelle operativsystem (også kaldet styresystem).

Hvordan gør man så lige det?

Man installere et virtuelliseringsprogram som fx kunne være Virtualbox.
Når virtualbox er installeret, skal der oprettes et virtual system.

Virtual box kan hentes her Download Virtualbox

Siden kan godt se lidt forvirrende ud, men du bruger et enden 64 eller 32bit windows operativsystem.

Når filen er downloadet. Skal den installeres. Dette gør du som du installere alle andre programmer, der er intet spændende ved det.

Nu skal du havde fundet et styresystem til din virtualbox, jeg anbefaler ubuntu

Hent ubuntu her

Når du er på ubuntu.com’s forside, tryk på “Get Ubuntu Now”.
Derefter tryk på Download and Install

… Og tryk nu på “Start Download”

Den vil nu downloade ubuntu som en iso fil. Når den er færdig med det, er du klar til at gå videre i guiden.

Når ubuntu er downloadet. Går du ind i virtualbox og klikker på knappen ny.

Nu kommer der lige et par punkter der skal til for at få det hele til at virke

1. Klik på næste
2. Skriv et navn fx “NemID”
3. Vælg operativsystemet Linux
4. Vælg version Ubuntu og tryk på næste
5. Tryk næste
6. Tryk næste
7. I det nye vindue tryk næste
8. Tryk næste igen
9. Og tryk næste
10. Denne gang skal du trykke opret
11. Og tryk opret

Nu vil der dukke en ny virtual maskine op inde i virtualbox, start den, dette gøres ved at dobbeltklikke på den.

Der vil nu komme en advarelsesbox omkring indfangelse af mus. Læs den omhyggeligt, og tryk på “Ok”.

Der vil nu komme en lille hurtig guide, forklaret i punktform nedenfor.

1. Tryk næste
2. Tryk på det lille billede af en mappe til højre for den lange linje.
3. klik dig frem til din ubuntu (den du downloadede)
4. Tryk på den og vælg åben.
5. Tryk på næste
6. Tryk start

Der kan forekomme op til flere popups/advarelsesbokse, læs dem, og tryk “Ok”.

Infangelse af mus
Den kan finde på at spørge dig om du vil indfange musen, eller om gæsteoperativsystemet må indfange musen. Hvis du trykker Ja, eller indfang til det, betyder det at din virtualle computer nu bruger musen, istedet for din rigtige computer. Dette skal du gøre for at din virtuelle computer kan bruge din mus. For at få musen tilbage til din egen “rigtige” computer igen, skal du trykke på tasten “CTRL” i højre side, dvs den der er lige til venstre for piletasterne.

Din virtuelle computer vil nu gå i gang med at starte op i ubuntu.

Når den er startet op vil du se et vindue, med en rulleliste i venstre side. Start med at klikke på dansk i denne menu.

Derefter skal du trykke på installer ubuntu.

Tryk på hent opdateringer imens der installeres, og installer tredjepartsprogrammer. Og klik derefter på fortsæt.

Vælg muligheden “Slet disk og installer Ubuntu” (Bare rolig, den sletter ikke din harddisk)

Tryk installer nu

Nu skal du vælge den tidszone du bor i, bare tryk på danmark på kortet, så vil der stå Copenhagen, og så er du fri til at trykke næste.

Vælg nu dit tastaturlayout. Det er sansynligvis dansk, og står sansynligvis også rigtigt, skriv æ, ø, og å i boksen nedenfor, for at teste om det virker, hvis det gør det tryk næste, hvis ikke, så vælg det rigtige tastaturlayout, og forsæt.

Skriv nu dit navn, lad dig endelig nøjes med et fornavn.

Skriv også en adgangskode (du kan huske, men behøves ikke at være sikker), et brugernavn, et navn på computeren, og vælg at du gerne vil logges ind automatisk. Og tryk næste

Nyd nu det pæne diasshow hvor du kan læse lidt om ubuntu, drik dig en stille kop kaffe eller te. Og vent…

Når den er færdig, vil den skrive at computeren skal genstartes, (det er den virtuelle computer) bare tryk på genstart nu.

Et lille stykke tid efter vil der stå en masse tekst på en sort skærm, tryk enter.

Tillykke! Du har nu en virtual computer, og kan ny beskytte dig mod NemID

Beskyt dit privatliv - Div

For at forhindre den svenske efterretningstjeneste i at lytte med i Danmark, opfordrer justitsminister Brian Mikkelsen nu alle borgere og myndigheder til at overveje at kryptere deres brug af e-mails, internet og telefoni.

Men hvis ministerens opfordring bliver fulgt, vil det samtidig forhindre den danske efterretningstjenste i at gennemføre den overvågning og logning af borgernes kommunikation, som regeringen selv har sat i værk.

Justitsminister Brian Mikkelsen vil ikke foretage sig noget overfor den svenske regering – for at forhindre, at svenske efterretningstjenster nu er begyndt at overvåge danskernes helt interne trafik af e-mails, internet og telefoni, når den løber gennem svenske kabler.

“Jeg har forståelse for, at de nye svenske regler umiddelbart kan forekomme vidtgående”, skriver Brian Mikkelsen i et svar til Folketingets Retsudvalg, vedrørende den såkaldte FRA-lovgivning, der netop er trådt i kraft i Sverige.

Til gengæld opfordrer han både private borgere og offentlige myndigheder til at overveje at sikre sig mod svensk aflytning og overvågning ved f.eks. at installere programmer, der krypterer indholdet og dermed gør det umuligt for efterretningstjenester at lytte og kigge os efter i informationsredskaberne.

Dette er mig bekendt første gang, at regeringen melder klart ud, at det er 100% legitimt at bruge ubrydelig kryptering for at sikre sig mod myndighedernes overvågning.

Jeg vil gerne opfordre til, at man tager ham på ordet og straks går i gang.

Der er umiddelbart tre måder, hvorpå man hurtigt kan komme i gang med at kryptere:

Installer GNU-programmet GPG, der implementerer PGP-kryptering. Kræver, at du har modtagerens offentlige nøgle og at folk, der vil sende til dig har din.
Skaf en digital signatur eller erhverv dig på anden vis et X.509-certifikat. Så snart du har installeret det, understøtter de fleste mail-programmer umiddelbart kryptering og dekryptering – kræver igen, at du har modtagerens certifikat og de har dit.
Slå SSL/TLS-kryptering til i kommunikationen med din mailserver. Hvis du bruger webmail, så brug altid HTTPS-udgaven, der krypterer din kommunikation med serveren. I Outlook Express eller Mozilla Thunderbird kan du vælge at aktivere SSL under server-indstillinger eller sikkerhed. Hvis din udbyder ikke tillader dig at bruge SSL (eller den nyere udgave TLS) i kommunikationen med sine mailservere, så find en anden.
Hvis vi alle gjorde dette, ville ingen af os kunne få overvåget vores kommunikation mod vores vilje. Næste skridt må være at sikre alle telefonsamtaler, men det bliver nok først praktisk muligt, når IP-telefoni engang bliver normen.

Hvis du gerne vil sikre dine egne telefonsamtaler og Internetkommunikation i øvrigt (altså udover mails) eller blot lære lidt mere om, hvordan man gør, er det nemmeste at starte med at downloade Polippix og brænde det på en CD.

Svenskerne overvåger danske mails

For at forhindre den svenske efterretningstjeneste i at lytte med i Danmark, opfordrer justitsminister Brian Mikkelsen nu alle borgere og myndigheder til at overveje at kryptere deres brug af e-mails, internet og telefoni.

Men hvis ministerens opfordring bliver fulgt, vil det samtidig forhindre den danske efterretningstjenste i at gennemføre den overvågning og logning af borgernes kommunikation, som regeringen selv har sat i værk.

Justitsminister Brian Mikkelsen vil ikke foretage sig noget overfor den svenske regering – for at forhindre, at svenske efterretningstjenster nu er begyndt at overvåge danskernes helt interne trafik af e-mails, internet og telefoni, når den løber gennem svenske kabler.

“Jeg har forståelse for, at de nye svenske regler umiddelbart kan forekomme vidtgående”, skriver Brian Mikkelsen i et svar til Folketingets Retsudvalg, vedrørende den såkaldte FRA-lovgivning, der netop er trådt i kraft i Sverige. Til gengæld opfordrer han både private borgere og offentlige myndigheder til at overveje at sikre sig mod svensk aflytning og overvågning ved f.eks. at installere programmer, der krypterer indholdet og dermed gør det umuligt for efterretningstjenester at lytte og kigge os efter i informationsredskaberne.

Landets største arbejdsgiverforening mener, at det er en meget passiv reaktion fra regeringens side. Og tilmed en reaktion, der risikerer at undergrave de danske efterretningstjenesters arbejde.

Hvordan regeringen vil sikre, at Politiets Efterretningstjeneste i Danmark er beskyttet mod at blive overvåget og aflyttet af svenskernes nye automatiske registrering af trafik på telefon- og internet – er justitsminister Brian Mikkelsen også blevet spurgt om.

Og hertil svarer han Folketinget:

“Politiets Efterretningstjeneste har oplyst, at efterretningstjenesten løbende sikrer sig, at uvedkommende ikke kan få indblik i efterretningstjenestens kommunikation.”

Om regeringen også har sikret ministerierne, Folketinget og andre institutioner mod svensk overvågning, melder historien ikke noget om.

Kilder www.Modspil.dk og Dr.dk

Hvad er en MAC Changer

Du ved sikkert at når du logger på nettet kan du spores af en IP-adresse? Hvis ikke du gør det, har vi tidligere haft følgende defination af en ip adresse.

Du har noget der hedder en ip adresse, det er din internet forbindelses cpr nummer som derfor kan spores af politiet, hvis de har en dommerkendelse. Når du går ind på en hjemmeside besøger din computer faktisk en anden computer, når den gør det efterlader din internetforbindelse din ip-adresse, derfor kan det altid spores hvis du har besøgt et websted, det bruges til hvis du lavet noget kriminelt og til en række andre praktiske formål på nettet.

Okay, du har en ip-adresse det er cpr nummeret på din internetforbindelse. Din internetforbindelse får du af noget der hedder en router (eller i sjældne tilfælde af et modem) men uanset hvordan du får din internetforbindelse så har din computers netværkskort også et slags cpr nummer, det er det vi kalder en MAC-adresse. Din MAC adresse er ikke synligt på nettet som din ip-adresse er, men din MAC adresse kan stadig ses af en router. Og bliver altid gemt af routeren.

Hvad kan der da ske ved det?

Når du bruger din egen router eller nogle fra din families router har det jo ikke det store at sige. Men bruger du derimod en offentlig router så kan det jo være en helt anden sag. Din MAC-adresse, er i rigtig mange tilfælde blevet registreret med både fuldenavn og adresse. Det vil sige at du lige pludselig ikke er så anonym længere på et offentligt netværk. Hvis du derimod ønsker at være anonym, kan du bruge en MAC changer.

Okay, Hvordan?

Hvis du skal ændre din MAC adresse, skal du starte med at downloade det nødvendige program til at gøre det med. Programmet Technitium MAC Address Changer Kan anbefales det kan downloades på www.technitium.com.

Så skal programmet installeres, det skulle være lige til, så det sprænger vi let over her.

Sort: Viser Hvad du har af netværkskort.
Rød: Viser hvilken ip adresse der er forbundet til netværkskortet.
Blå: Viser din MAC-adresse, og i parentes står der om det er den originale eller om den er ændret.
Grøn: Klik her for at ændre din MAC-adresse.

Så når du åbner programmet, skal du først se, har du et eller flere netværkskort (sort). Hvis du kun har et er det jo lige til. Men hvis du har 2 eller flere, skal du finde ud af hvilket der er aktivt. Dette gøres ved at se hvilket netværkskort der har en ip adresse tilknyttet, (rød) den der har en ip, er det aktive.

Når du har fundet det rigtigt netværkskort skal vi ændre din MAC, så du trykker på “Change MAC” (det betyder Ændre MAC) Her får du mulighed for at skrive din egen MAC, eller du kan trykke på “Random MAC” hvis du trykker på “Random MAC”, vil programmet give dig en tilfældig MAC. Når du inden har skrevet en MAC eller trykket “Random MAC” trykker du på “Change Now!” så kommer der en box på engelsk der spørger dig om du er sikker, når du trykker “Ja” eller “Yes” til denne box, vil du miste din internetforbindelse i en ganske lille rum tid (få sek.) og din MAC vil så blive ændret.

Så nemt gøres det.

Advareles! At ændre sin MAC adresse kan gå galt, det sker sjældent, men StopCenusr.dk tager ingen ansvar for hvad der kan ske.

Censuren er først begyndt at tage fat efter spærringen af thepiratebay! Nu er uskyldige sider også begyndt at bleve ramt! Sider der “hostede” børneporno kunne vi lige acceptere blev spærret. Men sider der var fuldt ud lovlige kan vi ikke acceptere

Hvordan er censuren lavet i praktisk

I praktisk er censuren det der hedder en DNS blokering, det går ud på at når din computer forsøget at komme ind på en “forbudt” side, så spørger din computer din udbyder “Hvor ligger den forbudte side henne?” din udbyder svare på hvor den forbudte side ligger henne, men den lyder om det, den svare en falsk “adresse” (falsk DNS adresse) og derfor kommer du et forkert sted hen, i praktisk en side der siger at en side du forsøgte at komme til er blokeret. En god artikel der forklare lidt mere teknisk hvordan censuren virker må være Piratgruppens artikel om emnet

Hvordan du kommer udenom censuren

Heldigvis skal det siges at det næsten er alt for nemt at komme udenom den censur vi i Danmark ligger under. Den bedste og mest holdbare løsning er at skifte sin DNS server til OpenDns. For de hardcore der allerede ved hvordan man skifter sin Dns så er Primær DNS: 208.67.222.222 og Sekunder DNS: 208.67.220.220.

For jer andre Vi har nu fundet disse letforstålige engelske guider til at komme uden om censuren. Alt censur, både børneporno og torrents.

Windows operativsystemer

Guide til xp
Guide til Vista
Guide til Windows 7

Guide til Windows 98
Windows 2000/NT

Mac operativsystemer

Guide til Mac OS X Leopard
Guide til Mac OS X Tiger
Guide til Mac OS 9

Unix/Linux

Guide til Suse
Guide til Ubuntu

Alle guiderne er fra OpenDNS.com